Skønhedsbranchen er fuld af titler: kosmetolog, kosmetiker, hudterapeut, hudplejer, kosmetisk sygeplejerske og kosmetisk behandler. For kunden kan det være svært at gennemskue, hvem der laver hvad – og hvem der må hvad. Her får du et overblik, så du ved, hvem du skal henvende dig til, uanset om du ønsker en ansigtsbehandling eller en mere indgribende behandling.
Kosmetolog og kosmetiker
Kosmetologer og kosmetikere arbejder med hudpleje og ikke-medicinske behandlinger. Det dækker typisk ansigtsbehandlinger, rens og udrensning, milde peelinger, voksbehandlinger, bryn og vipper, apparaturbehandlinger som ultralyd og LED-lys samt rådgivning om hudpleje. Kosmetikeruddannelsen er en offentlig erhvervsuddannelse, mens titlen kosmetolog bruges om flere forskellige uddannelser, både offentlige og private. Indholdet kan derfor variere: Nogle uddannelser favner bredt med makeup, manicure og pedicure, mens andre fokuserer snævert på huden.
Fælles for dem er, at en dygtig kosmetolog kan analysere huden, planlægge et behandlingsforløb og vurdere, hvornår en hudtilstand ligger uden for hendes faglige område og bør vurderes af en læge.
Hudterapeut og andre titler
Hudterapeut er en titel, som mange behandlere bruger om sig selv, ofte som udtryk for et særligt fokus på hudens tilstand og behandlingsforløb. Titlen er – ligesom kosmetolog – ikke en beskyttet sundhedsfaglig titel. Derfor er det altid en god idé at spørge ind til behandlerens uddannelse og erfaring frem for at lade sig nøjes med titlen alene.
Kosmetisk behandling er forbeholdt læger
Når det gælder egentlig kosmetisk behandling, er reglerne klare. Behandlinger som fillers i læberne, hårfjerning med laser og stærkere syrepeelinger må kun udføres af læger eller af medhjælpere, der arbejder under en læges ansvar. Både behandleren og behandlingsstedet skal være registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed, og som kunde kan du slå klinikken op og se, hvilke behandlinger den enkelte behandler er registreret til. Styrelsens kampagne Fillers uden filter forklarer reglerne i et letforståeligt sprog.
Kosmetiske sygeplejersker arbejder typisk netop som medhjælp for en læge på en registreret klinik. Mange af dem supplerer deres sundhedsfaglige baggrund med kurser eller uddannelse i hudpleje for at få en dybere forståelse af huden.
Hvem skal du vælge?
Ønsker du en behandling, der plejer og forbedrer huden – fx mod urenheder, tør hud eller en træt teint – er en uddannet kosmetolog det rette valg. Overvejer du en indgribende kosmetisk behandling, skal du søge en registreret klinik med lægefaglig tilknytning.
Uanset hvem du vælger, så spørg ind til uddannelse og erfaring. Seriøse behandlere svarer gerne. Mange klinikker og uddannelsessteder beskriver åbent, hvem der står bag. Et eksempel er holdet bag Dansk Kosmetolog Akademi, hvor underviserne selv er uddannede kosmetologer og hudterapeuter, som driver aktive klinikker ved siden af undervisningen – og hvor det er en fast del af uddannelsen at kende grænsen til medicinsk behandling.
Kort sagt: Titlen siger ikke alt. Det gør behandlerens uddannelse, erfaring og evne til at sige ærligt, hvad hun kan hjælpe med – og hvornår du skal gå et andet sted hen.